”Man bliver belønnet 27 gange mere, hvis man går i moské, end hvis man holder bønnen hjemme” siger Jehad Al-Farra og smiler. Han er kommet for at se Achmed-Nurani Krausens første fotoudstilling, ”Islam i Europa”, der vises i Kristent-Islamisk Studiecenter i København.

På væggen bag ham hænger Achmed-Nurani Krausens store farvefotografier af moskeer og muslimer fra forskellige egne af Europa-ved siden af studiecentrets plakat med et billede af Bibelen og Koranen og teksten ”Samtale fremmer forståelsen”.

”Med udstillingen vil jeg gerne vise forskellighederne inden for islam i Europa, at der er store mangfoldighed i kultur, sprog og tolkning af islam. Vi har mange moskeer i Europa, men der er ikke meget dokumentation om dem. Islam er andet end 11. september”, fortæller fotografen Achmed-Nurani Krausen, der i syv år har rejst rundt i Europa for at tage billeder af muslimer og moskeer. Han er født i Tyskland, men bosat i Danmark og konverterede til islam for 13 år siden.

SVENSK MARENGS
Jehad Al-Farra er stoppet op foran et billede af en moské fra Sverige. ”Når der er moskeer i det meste af Europa, hvorfor har vi så ikke en i Danmark? Hvorfor har vi ikke sådan én som i Sverige?”, spørger Jehad Al-Farra og peger på billedet af en firkantet hvid bygning med en port, der har form som en marengstop.
En kvinde siger: ”For mig betyder det ikke så meget, om jeg beder i en kælder, eller et rum, der er beregnet til det”.
Henvendt til Jehad Al-Farra spørger en anden kvinde: ”Hvordan skulle den danske udgave så se ud?”. ”Jeg er ikke arkitekt, men har masser af ideer. Men moskeen skal afspejle, at den både er muslimsk og dansk på samme tid”, siger Jehad Al-Farra og kigger rundt på fotografierne på væggen,. Ved hans side hænger et billede af en moské, der minder om en traditionel svensk bjælkehytte, bortset fra at den har spir med halvmåner og er grå i stedet for rød. Moskeen stammer fra Polen, den har en særlig betydning for fotografen Achmed-Nurani Krausen. Han fortæller: ”I Polen har muslimer og katolikker levet i fred med hinanden i 600 år. Allerede i 1500-tallet fik de lov til at bygge moskeer og islamiske skoler, og dengang var der ingen menneskerettigheder. Muslimer dér har givet den polske konge en speciel titel, som betyder `forsvarer af islam og muslimerne`”, fortæller han , mens hans hænder bevæger sig hastig foran ham. Han kommer i tanke om en ekstra pointe:
”I 1500-tallet var muslimerne med til at besejre de tyske korsriddere. Derfor er Polen katolsk og ikke protestantisk. Muslimerne har været med til at bygge landet op og har haft indflydelse. Det kan vi lære nogen af”.

EN BLÅSTEMPLING
I et tilstødende lokale går diskussionen om et fotoalbum. En mand fortæller, at hans forældre byggede en moské i deres garage. En kvinde kommenterer et billede af en svensk moské, der er opført ved siden af Katarina Domkirken i Sverige.

”Moskeen ligner domkirken. Det behøver ikke være så anderledes. For mig ville en moské være en blåstempling af, at vi hører til jer lige som vi har stemmeret”. Klokken er ved at være seks. I et andet lokale beder seks af de besøgende aftenbøn. Der er bredt tæpper ud på gulvet, og de står med lukkede øjne, oplyst af en lille neonlys, der falder ind fra køkkenet ved siden af.

Imens er en anden besøgende, Nørrebro-præst Erik Bock, stoppet op foran billedet af den polske tremoské

”Den er sød. Den ligner et lille sommerhus. Den er der lagt meget kærlighed i. Jeg synes, at hvis de nedlægger kirkerne, burde de give nogle af dem til muslimerne. Vi har jo også en interesse i, at de er gode muslimer, at familierne har et forhold til imamerne, så han kan hjælpe med de unge drenge. Det giver problemer, hvis de mister kontakten til deres kultur”, siger han.

I baggrunden trykker en mand hånd med fotografen Achmed-Nurani Krausen, mens han siger: ”Må Allah støtte dig”.

Det er vigtig at fortælle om islam i Europa, fordi det er her. Synlighed gør, at man forstår hinanden bedre”.