|
SYNLIGHED FREMMER FORSTÅELSEN Islam er andet end 11. september, siger fotografen Achmed-Nurani Krausen, der i syv år har fotograferet muslimer og moskeer i Europa. Nu udstiller han i København. (af Stine Behrendtzen) ”Man bliver belønnet 27 gange mere, hvis man går i moské, end hvis man holder bønnen hjemme” siger Jehad Al-Farra og smiler. Han er kommet for at se Achmed-Nurani Krausens første fotoudstilling, ”Islam i Europa”, der vises i Kristent-Islamisk Studiecenter i København. På væggen bag ham hænger Achmed-Nurani Krausens store farvefotografier af moskeer og muslimer fra forskellige egne af Europa-ved siden af studiecentrets plakat med et billede af Bibelen og Koranen og teksten ”Samtale fremmer forståelsen”. ”Med udstillingen vil jeg gerne vise forskellighederne inden for islam i Europa, at der er store mangfoldighed i kultur, sprog og tolkning af islam. Vi har mange moskeer i Europa, men der er ikke meget dokumentation om dem. Islam er andet end 11. september”, fortæller fotografen Achmed-Nurani Krausen, der i syv år har rejst rundt i Europa for at tage billeder af muslimer og moskeer. Han er født i Tyskland, men bosat i Danmark og konverterede til islam for 13 år siden.
SVENSK MARENGS
EN BLÅSTEMPLING ”Moskeen ligner domkirken. Det behøver ikke være så anderledes. For mig ville en moské være en blåstempling af, at vi hører til jer lige som vi har stemmeret”. Klokken er ved at være seks. I et andet lokale beder seks af de besøgende aftenbøn. Der er bredt tæpper ud på gulvet, og de står med lukkede øjne, oplyst af en lille neonlys, der falder ind fra køkkenet ved siden af. Imens er en anden besøgende, Nørrebro-præst Erik Bock, stoppet op foran billedet af den polske tremoské ”Den er sød. Den ligner et lille sommerhus. Den er der lagt meget kærlighed i. Jeg synes, at hvis de nedlægger kirkerne, burde de give nogle af dem til muslimerne. Vi har jo også en interesse i, at de er gode muslimer, at familierne har et forhold til imamerne, så han kan hjælpe med de unge drenge. Det giver problemer, hvis de mister kontakten til deres kultur”, siger han. I baggrunden trykker en mand hånd med fotografen Achmed-Nurani Krausen, mens han siger: ”Må Allah støtte dig”. Det er vigtig at fortælle om islam i Europa, fordi det er her. Synlighed gør, at man forstår hinanden bedre”.
|